Acorns sat i scene i Råbjerg Mile

Billederne spiller en særlig rolle i en webshop, hvor de skal erstatte muligheden for at se, røre ved og måske prøve varerne i en fysisk butik. Derfor valgte vi sammen med vores kunde, Acorns.dk ved Annette Pedersen at gennemføre en stor fotosession i Råbjerg Mile – en unik location, der yder webshoppens mange sommer-kollektioner fuld retfærdighed. Annette Pedersen havde bevidst valgt at benytte lokale piger og kvinder som modeller frem for professionelle modeller for at opnå større autenticitet. Efter en lang dag i Råbjerg Mile med en håndfuld modeller, en hund og en islandsk hest samt bunker af modetøj var der billeder til et 250 sider stort magasin med sommerens nyheder i Acorns.dk flot sat op af Annette Pedersen, der selv har stået for det grafiske arbejde. I det store online magasin finder du blandt andet varer fra mærkerne Odd Molly, Apair, Birkenstock, Garcia, Ottod’ame, Copenhagen Luxe, By Birdie, Gustav, 10 Feet, Benedikte Smykker og Catarina Martins.
Acorns