Fungerer din hjemmeside?

Hjemmesiden er din virksomheds ansigt. Den skal være opdateret med aktuelt og relevant indhold, som giver værdi for dine kunder.

For nogle virksomheder er hjemmesiden selve motoren i deres forretning – webshops, bookingportaler m.v., og de har naturligvis fuld fokus på hjemmesidens drift og udvikling.

For mange andre virksomheder er hjemmesiden ikke en vital del af forretningen, men et udvidet visitkort med kontaktinformationer, nyheder om virksomheden og i en eller anden grad markedsføring af egne produkter og ydelser samt måske tiltrækning af nye medarbejdere. Her har hjemmesiden ikke topprioritet – ofte tvært imod.

Virksomheden har investeret mange tusinde kroner i udvikling af hjemmesiden med flot design, et CMS til at vedligeholde indholdet og måske endda søgemaskineoptimeret tekst. Den dag, hjemmesiden går online, er en festdag, men derefter bliver det hverdag og daglig drift. Hjemmesiden får lov at passe sig selv og bliver gradvist mere og mere uaktuel og kan ende med at gøre mere skade end gavn.

Det ville aldrig ske med en maskine eller et produktionsanlæg. At det stod stille og samlede støv, fordi ledelsen ikke havde gjort sig klart, hvad man ville producere på anlægget, ikke havde optrænet medarbejdere i at betjene anlægget og ikke havde gjort nogen ansvarlig for, at det skete.

Den gode nyhed er, at det er aldrig for sent at tage sin hjemmeside alvorligt. Og det behøver ikke være helt forfra med investering i en ny hjemmeside.

I Wizion kender vi det fra vores daglige virke, hvor vi bl.a. fungerer som ekstern webredaktør og indholdsproducent til en række virksomheders hjemmesider. Her oplever vi webløsninger og CMS-systemer med op til 10-12 år på bagen og hjemmesider, der har ligget i dvale i årevis. Men de kan genoplives. Med lidt ny grafik, nogle gode fotos samt ikke mindst relevante og vedkommende budskaber.

Det handler først og fremmest om at gøre noget. At bruge sin hjemmeside aktivt. At få indholdsproduktionen sat i system. Det er ikke engang dyrt – vi har eksempler på, at fem timer om måneden kan gøre en stor forskel. Indsatsen lønner sig yderligere ved, at virksomheden har et langt bedre beslutningsgrundlag, den dag det trods alt er nødvendigt at investere i en ny webløsning.