Sæby Fiske-Industri

Produktion og udgivelse af bog

Beskrivelse

Sæby Fiske-Industri er en virksomhed, som de fleste i landsdelen har hørt om, men som de færreste kender. Det er ikke særligt kendt, at den er verdens største makrelkonservesfabrik, at den fremstiller over 450.000 dåser makrel hver dag, og at de kommer i over 50 forskellige smagsvarianter. Det er heller ikke særligt kendt, at fabrikken er verdens mest miljøvenlige fiskefabrik, at den tager skindet af fisken helt uden kemikalier og at fabrikken har sit eget renseanlæg.

Alle disse gode historier ville bestyrelsen og ledelsen gerne fortælle, samtidig med at man også fik fortalt virksomhedens historie fra starten i 1947 og tegnet et portræt af den mand, der siden 1949 har været personificeringen af Sæby Fiske-Industri – fondsbestyrelsesformand Christian Vanggaard.

En bog var den oplagte løsning, og Wizion blev kontaktet. Vores oplæg til form og indhold blev godkendt – og vi gik i gang. Research i fem store flyttekasser med virksomhedens arkivmateriale, research i pressearkiver, interviews med nøglepersoner og fotodokumentation af hele produktionen resulterede i en bog på 144 sider, rigt illustreret med historiske og nye billeder og trykt i et oplag på 2250 eksemplarer, heraf 250 på engelsk målrettet virksomhedens internationale forretningsforbindelser og gæster.

Bogen blev lanceret ved et pressearrangement på fabrikken, hvor man samtidig præsenterede byggeriet af en ny fabrik. Historien om A/S Sæby Fiske-Industri stopper nemlig ikke her – en helt ny fabrik vil fordoble kapaciteten til 1 mio. dåser makrel om dagen.

Saeby_Fiskeindustri_3

Den ny fabriksbygning er rejst, og efter sommerferien 2016 vil den første af tre nye produktionslinjer blive taget i brug.

Saeby_Fiskeindustri_1

Direktør Christian Vanggaard præsenterer bogen sammen med borgmester Birgit S. Hansen, der har skrevet forord.

Seneste cases

 

Back to Top